Blomstermarken

Undervisning i den ældre patient

I krydsfeltet mellem klinisk praksis, jura og etik

Når alderdom, sygdom og svækkelse gør livet mere komplekst, rejser der sig spørgsmål om behandling og ansvar.

Vi er overlæge i geriatri og jurist med erfaring fra klinisk praksis og sundhedsvæsenets regulering, og vi underviser for at styrke fagpersoners mulighed for at handle med klarhed, omtanke og respekt for både mennesket og situationens kompleksitet.

Undervisningen retter sig mod sundhedsprofessionelle og andre, der arbejder med ældre patienter og mennesker i den sidste del af livet.

Profiler

Mød Maja og Peter

Blomstermarken samler klinisk erfaring, juridisk indsigt og undervisning med afsæt i praksis. Vi bidrager hver med vores faglige perspektiv og underviser både hver for sig og sammen, afhængigt af emne og målgruppe.

Portræt af Maja Sparre

Maja Sparre

Speciallæge i geriatri, overlæge og klinisk lektor.

Maja underviser med afsæt i arbejdet med ældre medicinske patienter, fald og svimmelhed, komplekse patientforløb og kliniske beslutninger. Hendes profil forener klinisk praksis, forskning og undervisning.

Portræt af Peter Nikolai Riise Hansen

Peter Nikolai Riise Hansen

Jurist med fokus på regulering, uddannelse og rammerne for klinisk praksis.

Peter underviser i de juridiske og organisatoriske rammer for klinisk praksis, herunder ansvar, autorisation, uddannelse og de situationer, hvor regler, faglighed og system mødes.

Undervisning

Undervisning og oplæg

Vi bidrager med undervisning, oplæg og faglig moderation i formater, der tilpasses målgruppe, anledning og faglig kontekst i hospitaler, almen praksis og kommunale sundheds- og plejeområder.

Efteruddannelse i almen praksis

Undervisning for praktiserende læger i klyngegrupper, eftermiddagsmøder og kursusforløb. Typiske emner er polyfarmaci, faldudredning, osteoporose, underernæring og etiske problemstillinger hos ældre patienter.

Konferencer og faglige møder

Oplæg og moderation ved konferencer og større faglige arrangementer, især når den ældre patient eller et geriatrisk perspektiv er en del af programmet.

Temadage og faglige oplæg

Undervisning for sundhedsprofessionelle, hvor kliniske problemstillinger, jura, etik og ansvar bringes tættere på praksis. Formaterne tilpasses målgruppe, anledning og sammenhæng.

Kontakt

Kontakt om undervisning

Har du brug for et oplæg, et kursus eller et undervisningsforløb, er du velkommen til at kontakte os.

Mail: [email protected]